Mindrays overvågnings- og Ascoms alarmstyringssystem udgør en effektiv kombination, der hjælper med at reducere risikoen for alarmtræthed og bidrager til at forbedre patientsikkerheden.
Udfordringen
Alarmtræthed er en voksende bekymring i sundhedssektoren. Kort sagt er alarmtræthed ensbetydende med en sansemæssig overbelastning, som klinikere kan opleve som følge af eksponering for et for stort antal ikke-klinisk vigtige alarmnotifikationer. Det kan føre til, at klinikere ignorerer alarmer eller i alvorlige tilfælde endda deaktiverer eller afbryder klinisk alarmudstyr/-enheder.
Løsningen
Ascoms alarmstyringssystem kan filtrere, kombinere og prioritere alarmer fra Mindrays overvågningssystem baseret på foruddefinerede politikker og sende dem til udpeget plejepersonale. Det forvandler grænsebaserede alarmnotifikationer til handlingsrettede alarmer baseret på klinisk forståelse af, om en alarm eller kombination af alarmer kræver øjeblikkelig handling fra personalets side.
På trods af den stærkt forbedrede nøjagtighed af alarmnotifikationer er den traditionelle måde at få alarmer på via sengeudstyret ikke den mest effektive metode til at tiltrække sig opmærksomhed fra stadigt mere mobile klinikere. Med Ascoms alarmstyringssystem kan I imidlertid tildele klinikere til specifikke patienter og sende notifikationer om overvågningsalarmer direkte til deres mobile enheder. Hvis en udpeget plejer ikke har mulighed for at reagere, sendes alarmen til foruddefinerede kolleger. Det er med til at maksimere personalets bevidsthed om skiftende patientforhold og bidrager til at sikre øjeblikkelige og relevante reaktioner og indgreb.
Plejepersonalet kan også bruge Ascoms alarmstyringssystem til at se diagrammer og få adgang til nøgledata for at opnå en dybere forståelse af en alarms kontekst og betydning. Ved hjælp af Mindray MobileViewer på deres mobile enheder kan plejepersonalet også altid kontrollere patienternes værdier i realtid og se live-diagrammer, mens de bevæger sig rundt på institutionen. Det gør det nemmere for plejepersonalet at håndtere alarmnotifikationer så effektivt som muligt.
Mindrays og Ascoms løsning, der beskrives her, er i øjeblikket tilgængelig i EU/EFTA-, MEA- og APAC-regionerne.
Mindray blev grundlagt i 1991 og er en af de førende globale leverandører af medicinsk udstyr og løsninger. Vi er dybt engagerede i vores mission om at "dele medicinske teknologier med verden", og vi er dedikerede til innovation inden for patientmonitorering og livsunderstøttelse, in vitro-diagnostik og medicinske imaging-systemer.
Mindray, der har hovedsæde i Shenzhen i Kina, har et globalt R&D-, marketing- og servicenetværk med datterselskaber og afdelingskontorer i 39 lande i Nord- og Latinamerika, Europa, Afrika og Asien-Stillehavsområdet samt 31 afdelingskontorer i Kina. Aktuelt har Mindray næsten 7.600 medarbejdere.
Med inspiration fra vores kunders behov introducerer vi avancerede teknologier og omdanner dem til tilgængelig innovation, så sundhedssektoren får dem inden for rækkevidde. Ud over at vi forbedrer plejekvaliteten, hjælper vi også med at reducere omkostningerne, så det bliver mere tilgængeligt for flere. I dag findes Mindrays produkter og serviceydelser i sundhedsfaciliteter i over 190 lande og regioner. I Kina findes Mindrays produkter og løsninger på næsten 110.000 medicinske institutioner og 99 % på klasse A tertiære hospitaler.
Liz Kowalczyk, "Patient alarms often unheard, unheeded" Boston Globe, Feb 2011.
Patient Safety Advisory Group, "Medical device alarm safety in hospitals" Sentinel Event Alert. 2013 Apr 8;(50):1-3.